Damplokomotiv VLTJ 7

Dette lokomotv er kommet ind på museet fredag d. 10 juli 2026. Det skal nu gøres klar til visning/adgang.


Juli 2026

Mariager, juni 2026

 

Lokomotivets Historie


Fra bogen Danmarks Damplokomotiver, W. Bay, 1977 - søstermaskine VLTJ 8 - Thyboron 1924

Vemb-Lemvig-Thyboron Jernbanen (VLTJ) anskaffede i 1909 tre nye damplokomotiver som fik betegnelserne VLTJ 7, 8 og 9. Fremstillet på Henschel fabrikkerne i Kassel, Tyskland.

De var indsat i drift på banen indtil ca. 1952, det vil sige både under 1. og 2. verdenskrig, Derefter fik de mindre og mindre at bestille, da diesellokomotiver eller skinnebusser overtog.

VLTJ 7 var i så god stand at den blev bevaret. De to andre maskiner blev skrottet i 1956.

Den blev solgt til Dansk Jernbane-Klub’s arbejdshold i Mariager i 1965 (fra 1970: Mariager Handest Veteranjernbane  - MHVJ) som én af klubbens første damplokomotiver og har gjort tjeneste som veterantogs lokomotiv lige siden.

Den har i lange perioder kørt på jernbaner over hele Jylland og var under kyndigt vedligehold i Mariager og også i Viborg. Den har flere gange været på Djursland/Ryomgård med diverse udflugtstog.

Én af dens første ture var en ”afskedstur” med mange deltagere på ”Ebeltoft-Trustrup Jernbanen” (ETJ) i 1967, et halvt år før banen lukkede i 1968.

Den var over flere perioder i drift til ca. 2018, hvor den ikke kunne mere. Dampkedlen var blevet for dårlig (indvendig tæring) og en reparation ville blive meget dyr. Den er siden da blevet opbevaret i veteranbanens vognhal i Handest.

Tekniske data:


Tegning fra bogen Danmarks Damplokomotiver, W. Bay 1977
Type : Tenderlokomotiv
Hjulstilling: 1B
Længde 7,7 m
Tomvægt: 21 ton
Max. hast: 45 km/h
Driv Hjuldiameter: 1,19 m
Akseltryk: 9 ton
Højde (skorsten): 3,75 m
Bredde: 3 m
Vand i rammevandkasse (under kedlen-mellem hjulene): 4 m3
Kul: Kasse på venstre side foran førerhuset: ca. 2 ton
Dampdrevet El-dynamo

 

Billeder:


På vej til Randers efter køb fra VLTJ. Kørte selv. Lemvig 1966. Foto: Bent Dyrholm


Det første arbejdshold i Mariager 1966. Foto : Ukendt


På vej fra Randers til Afskedstur på Ebeltoftbanen - Vandpåfyldning i Ryomgård - 24.9.1967. Foto: Asger Christiansen


På vej til Ålborg via Hadsund. Foran Randers-Hadsund Banens station ved Randers havn 1968. Foto: Asger Christiansen.


Mariager Værksted 2010. Foto: Asger Chr.


Mellem Mariager og Handest 2015. Foto: Asger Christiansen


I forspand med lokomotiv HV3. Udkørsel fra Mariager 2016. Foto: Asger Christiansen

Yderligere billeder kan f.eks. findes på jernbanen.dk, hvor man også kan finde oplysninger om de øvrige damplokomotiver der har været ved Vemb-Lemvig-Thyboron Jernbanen

 

.