Aarhus Ø

Østbanegården/Aarhus Ø/Århus Ø/Østbanetorvet

Det som i dag hedder standsningssted Østbanetorvet var den oprindelige endestation Aarhus Østbanegård for banen til Ryomgård, som åbnede i 1877. 

Stationsbygningen på Århus Ø er tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe, og den har en slående lighed med (den nu nedlagte) station i Faaborg og med stationen i Silkeborg.

Damplokomotiverne var stationeret i en remise på sporarealet nord for stationen. Der var tillige en drejeskive, så lokomotiverne kunne vendes (se sporplaner herunder). Der var også et pakhus.

Passagererne måtte selv sørge for at komme frem og tilbage mellem Østbanegården og Århus Hovedbanegård, men forholdene blev bedre, da staten i 1881 overtog de to strækninger Randers-Grenaa og Aarhus-Ryomgård. På det tidspunkt indsatte Statsbanerne nemlig to lukkede hestevogne (fremstillet af Scandia i Randers) mellem de to århusianske banegårde. 1904 åbnede den elektriske sporvej, der forbandt bl.a. de to stationer.

Fra 1932 begyndte der at køre gennemgående persontog Aarhus H- Aarhus Ø – og dermed videre til Ryomgård og Grenaa - efter at man siden 1890'erne havde rangeret persontogene frem og tilbage mellem Aarhus H og Aarhus Ø med et mindre rangerlokomotiv, fordi toglokomotiverne (dengang bl.a. damplokomotiv litra A) var for tunge til kørsel på viadukterne over gaderne Grønland (eksisterer ikke længere) og Spanien.

I 70'erne diskuteredes det i DSB at nedlægge Aarhus-Grenaa banen, men med Aarhus Nærbanens (oprindeligt et initiativ af borgmester Bernard Jensen i 1971) indvielse i 1979 blev banen reddet. Aarhus Ø blev dog nedlagt som banegård og var kun et trinbræt. Bygningen forfaldt og i en overgang var bygningen "besat" af BZ'erne.  I starten af 1980'erne ønskede bla. Aarhus Havn at få bygningen nedrevnet, som der kunne bygges en vej i forlængelse af Østboulevarden ned til havnen. I 1984 blev der efter initiativ af nogle byrådsmedlemmer, byhistorie-folk og bevaringsdarkitekter dannet den Selvejende Institution Østbanegården (S/I), med hovedformået at redde bygningen. Det lykkedes at finde en kommerciel lejer som samtidig ville medvirke til en bygningsistandsættelse. Det blev indretningsarkitektfirmaet "Indretning på Østbanen" og som i 1988 flyttede ind. Dette blev senere til Paustian. Bygningen blev holdt i pænt stand lige siden. I dec. 2018 flyttede Paustian ud af bygningen og det videre skæbne er indtil videre ukendt.

I januar 2013 blev iøvrigt vist nok den nye bydel på Nordhavnen i Aarhus - Aarhus Ø - opkaldt efter stationen :-)

 

2 billeder fra 1927.

Bemærk det frie udsigt over vandet og skrænterne v/Risskov overfør Aarhus bydelen Trøjborg i baggrunden. 

Stationsmester Larsen beretter:

(I 1975 udgav Dansk Jernbaneklub Midtjysk afdeling et lille skrift med historie om og billeder af Østbanegården - herfra stammer denne fortælling fra stationsmester Larsen). 

---Men også mod Naturen maatte der under Banens Anlæg føres en alvorlig Kamp. Betragt den smukke lille Stationsbygning i Aarhus, som vor Tegning viser !
Der, hvor den og de andre til Stationen hørende Bygninger nu staa, brød for lidt over et Aar siden Havet endnu sine skummende Bølger mod Strandbreden. Det er ved "Meilport" vi befinde os. "Meilport" selv er rigtignok ikke mere; den er gaaet samme Vej som "Jærnporten´" ved Frederiksberg Alle ved Kjøbenhavn; men der, hvor Meilgade og Kystvejen langs Bugten støde sammen, og hvor man har den smukke udsigt over Havet og ud mod Ris Skov og Knud Ris Banke, der er der nu i løbet af et Aarstid piloteret og opfyldt og sat Stendæmning, og paa det saaledes Havet fravristende Stykke Jord er den røde Mursten byggede, tækkelige lille Station opført. Derfra slynger da Jærnsporet sig ud mod Ris Skov og gjennem de forskjellige Stationer i en Strækning af lidt over Mil til Ryom ----

(Illustreret Tidende 1877).

----Og hvis vi så kunne få revet den grimme Østbanegård ned, så kunne vi få en smuk udsigt over Bugten ----
(Stadsgartneren 1973 i anledning Østbanetorvets omlægning).

Ak, ja ! Hvor tingene dog kan ses med "forskjellige øjne"  !  Derfor, oh, læser, gak selv ud på torvet, stil dig på Østboulevarden eller ved Peter Sabroe og se med egne øjne. Velholdt er Østbanegården jo ikke, men hører den ikke netop til her, og er den ikke netop den rette ramme om det torv, som har navn efter den ?!

Den blev taget i brug ved banens åbning i 1877 og nærmer sig således sin 100-års dag. Ved opførelsen var bygningen uden den store forhal. En baldakin med jernsøjler strakte sig fra tårn til tårn, og indgangen var der, hvor nu rejsegodslemmen er. Til venstre kom man så til II klasses ventesal og til højre til III klasses ventesal. Tjenestelokalerne var kun halvt så store som nu, og ret hurtigt begyndte klagerne over pladsforholdene  - både i disse og i ventesalene.
Før jernbanens tid var dette at rejse jo kun noget for de få udvalgte, men nu var det hver mands sag. I 1897 foretoges såldes 63.000 rejser fra Østbanegården, og i 1917 var tallet oppe på 130.000. Det var derfor forståeligt, at den store forhal blev bygget i 1904. den gav muligehd for udvidelse af ventesale og tjenestelokaler og garderobe. Ved den lejlighed fik den daværende stationsfortsander, Ulsøe Bruhn, en næsten genial idé. Da byggeriet skulle begynde, bad han om  - "for at undgå et stort, gloende Paptag udenfor sine Vinduer" - at taget for på forhallen måtte blive udformet som en balkon med adgang fra boligen på 1.sal. Herved vandt bygningen meget i udseende. Man kan jo prøve at forestille sig balkonens murværk og de fine jernvaser ombyttet med paptag.....
At boligen herved også vandt meget i værdi, er forståeligt, når man får at vide, at den da bestod af en hel del små rum med en lang gang gennem huset.

Beliggenheden  - med "havet", skoven og byen som nærmeste naboer - var idyllisk, men havet var dog ikke altid en lige venlig nabo.
Gamle journaler beretter om, hvorledes man måtte anbringe presenninger på siden af personvognene for at beskytte dem mod isslag, når søen slog mod stensætningen og kastede skumsprøjt helt over mod bygningerne, og om skydelokomotiv, når togene ikke kunne forcere strækningen til Risskov, og andre ubehageligheder. 
Her findes også beretninger om stationens vækst og storhedstid, med pakhus (som eksisterer endnu, red.), remise, oprangering af godstog, badetog til Risskov, forfremmelser, kendte navne - hvem kender ikke navnet Skov, den senere generaldirektør ? (P.E.N. Skov var generaldirektør for DSB 1955-1970, født i Mårslet v/Aarhus, red.)  - og en enkelt notits kunne på et vist tidspunkt have sat hele byen - eller hele landet - i sindsbevægelse: Henry From tilskadekommet !

Jernbanen var stærkt med til at skabe udviklingen i sine første 100 år. Senere syntes det, som om udviklingen ville løbe fra banen, men toget kører stadig for den, der kun har toget, og for den, der kan indse det fornuftige i den kollektive trafik.

Toget kører for a l l e !  Også fra Østbanegården.

Således fortalt af Stationsmester Larsen, 1975

Sporplan Aarhus Ø  - 1913 

 

Sporplan Aarhus Ø - 1945

 
 Fra udstilling på museet. 

 

Sporplan/Togveje Aarhus Ø - 1960

 

D.D.P.A.

Som det ses på 1913 sporplanen havde Det Danske Petroleums Aktieselskab (senere overtaget af ESSO) sidespor på/til Aarhus Ø. Se sporplan 1913. Fra anlægget gik der rørledning til den dengang nye Nordhavn (bygget 1883-1890) med Nordre Mole, hvor tankskibene var forvist til p.g.a. den store brandfare ved losning af olieprodukterne. 
Nogle af D.D.P.A.'s private jernbanetankvogne havde hjemsted på Aarhus Ø.


D.D.P.A tankanlæg med jernbanetilslutning ved Aarhus Ø - 1930
foto arkiv: Asger Christiansen

 

Aarhus - DSB Kort 1899

Kortudsnit fra Aarhus-Ryomgårds banens kort med Østbanegården angivet med rød. Østbanetorvet er ikke anlagt endnu.
Aarhus Havn er ikke særligt stor endnu, men det er til gengæld jernbaneanlægene ved Aarhus H med 2 store rundremiser, centralværksted og endnu spor på det senere rutebilstation. Også gaden Grønland kan ses på dette kort.

Aarhus - DSB Kort 1921

Kortudsnit fra 1921 viser også Aarhus Ø's beliggenhed tæt på vandet.
De senere havneudvidelser gør det vanskeligt at forestille sig, at havet dengang gik helt ind til banegården.
(kort stammer fra DSB's projektering til en ny statsbane Aarhus-Randers via Aarhus Ø - Vejlby - Hårup - Halling - Voldum og Ølst, som dog aldrig blev til noget. Arkiv: Todbjerg-Mejlby egnsarkiv) 

BILLEDER:

Århus Ø - 1978


DSB MO motorvogn som i mange år kørte på Grenaabanen. Damplokomotivet til højre kan meget vel tilhøre Dansk Jernbane-Klub. Foto: DJBM.

 

Århus Ø 1980'erne


Foto/Kilde: "Indretning på Østbanen"/Paustians "fotoalbum" 2014.

 

Billeder 2014 - før letbanen


Som det kan ses her og de næste billeder er perrontaget understøttet af ialt 6 jernsøjler.
De er ikke originale men blev anbragt der før/under restaureringen i 1980'erne, for at det ikke skulle styrte sammen. 
De stammer fra den gamle Clemensbro i Aarhus Centrum.


DSB's Desiro (MQ) togsæt på Grenaabanen. 


Mejlborg og Østbanegården har været naboer i mange år.


Et kig på Østbanetorvet indefra. Man kan bl.a. se Peter Sabroes statue

 

Billeder februar 2017  - Letbanen anlægges

Billeder august 2018 august - Klar til letbanen

Letbanen begyndte først at køre til Ryomgård/Grenaa via Østbanetorvet 30. april 2019

 

 

Bogudgivelse - 2014

Forfatter: Viggo Jonasen, som var én af initiavtagerne til Østbanegårdens bevaring.
En del af ovenstående tekst om banegårdens nyere historie stammer fra bogen.
Bøgen kan købes på museet for kr. 95,-

 

 

Om nogen har gamle billeder eller anden beretning fra Østbanegården, modtages de gerne evt. til låns.

 

.