Sneplov - RHJ

Rander-Hadsund Jernbanens sneplov bygget 1920

Sneploven blev bygget i 1920 og leveret 7. december samme år til Randers-Hadsund Jernbanen for en pris af kr. 14.500.

Rander-Hadsund Jernbanens sneplov fotograferet i 1936 efter en reparation på vognfabrikken Scandia i Randers.
(Foto: Asger Christiansens arkiv)


Som det kan ses af detailbilledet var ploven ved leveringen 3-akslet, men det blev i 1937 ændret til 2 aksler.

 


Efter snerydning mellem Hadsund og Randers er rydningstoget med damplokomotiv og sneploven ankommet til privatbanens egen station nær Randers havn, 1937. (Foto: Asger Christiansens arkiv)

Sneploven 1938 (Foto: Asger Christiansens arkiv)

Det lodrette stativ på sneplovens front blev monteret i 1938 som en konstruktion udtænkt af Hadsundbanens motorfører Jens Sørensen.
Han havde set, hvor svært det kunne være at trække sneploven tilbage, når den var kørt fast i en snedrive. 
De lodrette stænger skar i sneen, og ploven blev derved meget lettere at få fri.
Konstruktionen fik tilnavnet "motorfører Sørensens skærejern".
Sørensen (der her står i uniform) ønskede ikke at tjene på sin opfindelse, og han stillede gratis sine tegninger til rådighed for andre baner.
Skærejernet blev siden monteret på sneplove hos flere privatbaner og på nogle enkelte sneplove ved Statsbanerne.

 


Hadsundbanens sneplov med det såkaldte skærejern i kamp med snemasserne, 1940 (Foto: Asger Christiansens arkiv)


Hadsundbanens diesellokomotiv DL 41 med banens sneplov på Hadsund Nord station, 1967 (Foto: Asger Christiansens arkiv)

 

Endnu ved Hadsundbanen i 1968 (foto: Kurt Willumsen, Arkiv: Asger Christiansen)



Ved Randers Remise 1977 - Her har den stået i mange år. Foto: Asger Christiansen

 


Flytning af sneploven fra Mariager til Handest, her på True station en sommerdag ca. 1987.

At sneploven i det her tilfælde fremførtes af en Triangel motorvogn skyldes årstiden og omstændighederne.
I virkeligheden blev en sneplov i gamle dage altid fremført af damplokomotiver - senere kraftige diesellokomotiver, datidens motorvogne havde slet ikke motorkraft til at fremdrive en sneplov i snedriver. Mange damplokomotiver blev i den sidste del af deres aktive periode kun brugt i forbindelse med snerydning.

 


Flytning af sneploven fra Mariager til Handest, - udsynet fra motorvognen var meget begrænset, så  Kristian Mikkelsen holder udkig.

 


I Ryomgård 2012. I dårlig stand. Kun jernpladerne har fået ny maling.

 


Sneploven set 2. maj 2013 foran museet (Foto: Asger Christiansen)

 


Viggo Hejlesen arbejder på sneploven sommerne 2014-2016 og reparerer/udskifter/maler næsten alle sideplanker. Andre af museets frivillige har repareret skæret som delvis var rustet væk. 

 


Knud og Søren Ø lægge nyt tag på i løbet af 2017.

 


Viggo arbejder på en ny trappe i 2017.


Grundmalet april 2020 efter rustbankningen


Nymalet skær og skærejern  maj 2020  i anledning af 100-års fødselsdagen i 2020.

.